NYHEDER

September 2018 - Ny elev
Vi byder vores nye elev Rebekka velkommen i salonen.

Rebekka har færdiggjort frisørfagets grundforløb, hvor hun har fået kendskab til de basale færdigheder, og nu er klar til at gennemføre frisørfagets 4. årige uddannelse.
Rebekka kommer fra Silkeborg, og bor pt.  i København, men håber hun kan finde en lille lejlighed i Humlebæk.
Vi håber hun bliver glad for sin nye tilværelse i nordsjælland.

 

 

April 2018 - Ny indehaver
Efter 24 år som indehaver af frisørsalonen i Humlebæk Center, finder Susanne Vangedal, at tiden er inde for et generationsskifte.

Lørdag 31.marts bliver sidste dag som indehaver, og stafetten bliver nu givet videre til salonens mangeårige medarbejder, Helle Hjort.

Susanne vil dog fortsætte med at arbejde i salonen på lidt reduceret tid.

”Helle har stor kompetence i frisørfaget og forståelse for hvordan hår og farve sammen med kundens personlighed skal gå op i en højere enhed. Helle går til enhver opgave med både professionalisme og entusiasme,” siger Susanne Vangedal i en pressemeddelelse.

”Jeg havde personligt en drøm om en dag at kunne overtage salonen, som har været min arbejdsplads og halve liv. Så da Susanne en dag fortalte mig, at hun ønskede at gå på ”pension” og tilbød mig at overtage salonen, var jeg straks med på idéen. Jeg er glad for at have overtaget en af Humlebæks kendte frisørsaloner, og glæder mig til, sammen med dygtige kolleger, at videreføre salonen på samme professionelle måde,” siger Helle Hjort.

Forretningen vil fortsat hedde Frisør Vangedal og alle medarbejdere inklusive Susanne fortsætter.